Det største danske talent knækkede i Liverpool
Som 17 årig var Nikola Saric det største talent i Danmark. Men i England spændte modgang og skader ben for den tekniske angriber
Af, Christopher Glimberg Rønne
Liverpool, juli 2008
”Please sign here and here and here!” De to Liverpool-funktionærer bladrer i den store stak af papirer, som Nikola Saric skal underskrive.
Den treårige kontrakt ligger foran ham. De blå bølger af bogstaver nederst på papiret gør nu Nikola til Liverpool-spiller. Underskriften giver den 17 årige teenager en månedsløn på over 100.000 kr. og en personlig assistent til at tage sig af alt uden for banen.
Se indslag med Nikola her: ”Ensomheden overraskede mig”.
Nikola er brandvarm. Det ene øjeblik sender aviserne ham til Tyskland, det næste øjeblik skal Nikola til Italien. De gode kampe med HB Køge mod Real Madrid og Portos ungdomshold. Prøvetræningerne i Barcelona og Tottenham. Prisen som årets U17-landsholdsspiller. På forsiden af Ekstra Bladet. Nikola er ”ham man taler om” på møderne i mange topklubber i Europa i sommeren 2008.
Det er gået stærkt. Indtil for en uge siden vidste Nikola intet om interessen fra Liverpool. Og nu er kontrakten med The Reds altså underskrevet. Nikolas går bagest ud af presse-rummet uden at vide, hvad der venter ham

Regel presser klubberne til storkøb
En vigtig grund til unge spilleres popularitet hos klubber i udlandet er UEFA’s home grown-regel.
Reglen kræver, at klubben har syv spillere i truppen, der har været i klubben i mindst tre år (og derfor ses som spillere af egen avl – home grown ). For at leve op til reglen, køber mange klubber derfor bunker af unge udenlandske spillere ned til 15 år. Unge – og dermed billigere – spillere, der efter tre år, er klubbens egne.
Liverpool, en dag sidst i september 2008
Bump! Krasj! Bump! Krasj! Det lyder som om en sæk kartofler og noget hult metal løber om kap ned af en trappe. Kartoflerne er det danske fodboldtalent Nikolas Saric. Metallet er hans krykker. Nu ligger den 17 årige professionelle fodboldspiller der. På ryggen og kigger op i loftet i den tomme stue. Skadet og alene.
Han har ikke engang krykkerne i nærheden. Han ville bare op på anden etage i sin nye lejlighed i Liverpool efter toiletpapir. Kæresten, mor og far og hans bedste ven tog tilbage til Danmark for et par dage siden. Og nu er Niklas alene i Liverpool. Ensom og en sæson med genoptræning foran sig.
Nikola får fat i sine krykker og når hen til sofaen. Han sætter sig og tænder for sin Playstation, som han plejer. Mens små kopier af NBA-spillere løber henover skærmen, slipper Nikola for at tænke.

Dumt at ryge til udlandet tidligt
Undersøgelser fra CIES Football Observatory viser, at de spillere, der tager til udlandet, før de er 18 år, får en mindre succesfuld karriere, end de spillere, der venter med at forlade den hjemlige liga. CIES nævner spillerens mentale modenhed, som en vigtig grund.
Hos de danske topklubbers forening, Divisionsforeningen, mener direktør Claus Thomsen, at de unge talenter skal vente med at tage til udlandet. Talenterne skal i stedet følge klubbernes planer for udvikling af talentet.
I FC Midtjylland følger de unge akademispillere en fast skabelon. Det siger
akademidirektør Flemming Broe. Fra spilleren er 16 år, bor han på akademiet. Derefter skal efter U19-tiden i Superliga-truppen. Først efter cirka 50 kampe for Superliga-holdet kan spilleren så komme videre til udlandet.
Amager, den 30. juli 2017
Nikola er klar foran skærmen. Brøndby tager imod Lyngby i Superligaen. Nikola vil se sine tidligere holdkammerater Mikkel Rygaard og David Boysen. Det er kamp, der har det meste. Højt tempo, intensitet og mål. Men efter 20 minutter slukker Nikola fjernsynet.
Der er intet nyt under solen. Nikola holder ikke ud at se kampe med spillere, der var dårligere end ham, men nu har overhalet indenom. Han finder sin basketball frem og trisser ned i gården. Slår den orange bold ned i asfalten og sænker et par skud ned gennem det hvidgrå ned “swoosh”.

Nikola Saric Nikola Saric |