Selvom de unge løver havde fået Parken som hjemmebane, så var det Brøndby der løb med sejren. Se klip fra kampen i videoen.
Brøndby slog FCK i parken
U19 kampen mellem FCK og Brøndby blev vurderet som en risiko kamp, og var derfor flyttet fra Peter Bangsvej til Parken. Men den store scene, var ikke nogen fordel for de unge løver fra FCK

Af, Janek Majewicz
Selvom årets sidste kamp mellem FCK og Brøndbys U19 hold ikke havde nogen betydning, så er æren og håneretten altid på spil når de 2 klubber møder hinanden. Der kunne ikke rokkes ved placeringerne uanset resultatet, og FCK havde sikret sig bronzemedaljerne inden opgøret. Imens Brøndby sluttede på en 7. Plads.
Fra kampens start tegnede det ellers godt for de unge løver. Efter bare 23 minutters spil bragte nummer 9, Carlo Holse hjemmeholdet foran med 1–0, efter et flot opspil.
I de seneste 2 kampe har FCK smidt mesterskabet med 2 smertelige nederlag til henholdsvis FCM og AGF. Og i det 31. minut begyndte de gule fra vestegnen også at drille løverne. Nummer 9, Oliver Carrara fra Brøndby udligner på straffe, og de efterfølgende minutter frem til pausen, stod der Brøndby på kampen.

I de første minutter efter pausen, bølgede kampen frem og tilbage. Begge hold prøvede at kontrollere kampen, og efter lidt tilfældigheder, snupper nummer 11. Andreas Bruus håneretten, og bringer Brøndby foran med 2-1, i det 51. minut.

Herefter lagde FCKerne et massivt pres, for at undgå det tredje nederlag på stribe. Men Brøndbys bagerste kæde stod godt og rigtig, og med en yderst velspillende ankermand, i form af Brøndbys landsholdsmålmand, Casper Hauervig, lykkes det ikke hjemmeholdet at reducere, og kampen endte dermed 1–2 til gæsterne fra Brøndby.

Efter kampen modtog FCK spillerne DBU´s bronzemedaljer.
Den nye sæson starter op til august.
Se stillingen her